Back to all posts
NEWS 20 DEC 2024 2 MIN READ

Client Manager - Concept X

Client Manager - Concept X

Lokation: København, Danmark
Afdeling: Salg
Refererer til: Chief Revenue Officer
Ansættelsestype: Fuldtid
Ansøgningsfrist: 15. januar 2025

Om rollen som Client Manager

Hos Concept X er vores løfte enkelt: Accelerér din succes i den digitale reklame- og mediebranche! Og dette er ikke blot tomme ord – det er et løfte til vores kunder, partnere, medarbejdere og dig, som vores kommende kollega!

Som Client Manager kommer du til at være med til at drive Concept X’s vækst. Du får ansvaret for en dynamisk portefølje af mediebureauer og annoncører, hvor du arbejder med rådgivning, at styrke relationer, øge kampagneaktiviteterne og identificere nye forretningsmuligheder. Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med store brands og førende medie- og reklamebureauer, hvor du leverer kreative og effektive kampagnestrategier. Samtidig vil du arbejde tæt sammen med både interne og eksterne teams, der alle har det ene fælles mål, nemlig at positionere Concept X som en førende aktør i det digitale medielandskab.

Primære ansvarsområder og målsætninger

  • Ansvar for at drive og videreudvikle partnerskaber. Du er den troværdige rådgiver, der identificerer muligheder for at udvide samarbejdet og styrke de langsigtede relationer med mediebureauer og annoncører.
  • Vækst. Du skal skabe en vækst på dine eksisterende kunder ved at finde nye muligheder for samarbejde. Vi sætter i fællesskab en konkret målsætning og plan for dette. 
  • Skabe nye relationer. Vi forventer, at du - gennem netværk eller opsøgende salg - selv finder nye kunder, allerede inden for dit første års ansættelse. 
  • Være proaktiv og idérig. Du skal levere kampagneoplæg, der er databaserede, effektfulde og overgår kundernes forventninger.
  • Fingeren på pulsen. Vi forventer, at du holder dig opdateret om nye trends og muligheder inden for medier og digital udvikling.

Kvalifikationer og erfaringer

  • Salgserfaring: Du skal kunne dokumentere erfaring med salg og kundehåndtering, med et stærkt fokus på resultater og kundetilfredshed.
  • Løsningsorienteret: Du er god til at holde hovedet koldt, og søger altid at finde en god løsning på uforudsete bump på vejen, så vi sikrer at alt kører som planlagt og forventet. 
  • Dygtig formidler: Du er likeable, og god til at engagere kunder, formidle strategiske ideer og samarbejde effektivt på tværs af teams.
  • Google Suite: Erfaring med værktøjer som Google Slides, Sheets og Docs til præsentationer og dataanalyse er nødvendigt. 
  • Sprogfærdigheder: Flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Foretrukne kvalifikationer

  • Erfaring med at arbejde sammen med mediebureauer og store annoncører.
  • Kendskab til førende reklameløsninger og kreative kampagnestrategier.
  • Erfaring med CRM-systemer som Salesforce til styring af kundeporteføljer og vækst.

Hvad vi tilbyder

  • En spændende karrierevej: Mulighed for mentorsparring, udvikling og efteruddannelse inden for mediebranchen. 
  • Innovativ arbejdskultur: Et dynamisk arbejdsmiljø, der kombinerer startup-energi med høje ambitioner og en solid position i markedet gennem mere end et årti. 
  • Konkurrencedygtig løn: En attraktiv lønpakke med performance-baseret incitament.
  • Arbejde med topbrands: Samarbejde med store brands og bureauer 
  • Bliv en del et bundrutineret team: Du får muligheden for at præge fremtiden for det nordiske medielandskab sammen med et ambitiøst og erfarent team.

Om Concept X

Concept X blev grundlagt i 2012 og er vokset fra en ambitiøs startup til en førende aktør i den nordiske mediebranche. Vi gør det nemmere for annoncører at nå deres målgrupper, udvikler smartere løsninger og skaber innovation, der driver vækst i det lokale mediemarked.

Vores start-up kultur, kombineret med strategisk viden om markedet, har gennem årene, flere gange, gjort os til en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Senest i 2024, var vi blandt de 0.9% hurtigst voksende virksomheder i Danmark. 

Hvorfor vælge Concept X?

Accelerér din succes i den digitale reklame- og mediebranche!
Hos Concept X bliver du en del af en kultur, hvor dit arbejde har en direkte og målbar effekt. Du vil blive en del af et bundrutineret team med mange års erfaring, men som altid er åbne for nye tanker og synspunkter. Der er ofte fart over feltet, men vi er altid klar til at hjælpe hinanden og give en hånd med hvor der er allermest brug for det. 

Kunne du være vores nye kollega?

Vi vil meget gerne høre fra dig! Send dit CV og motiveret ansøgning til vores Chief Revenue Officer - Christian Ortwed på christiano@conceptX.com.
Ansøgningsfrist:
15. januar 2025. Vi kalder løbende til samtale.

Christian Ortwed

Partner & Chief Revenue Officer